Maleri


NÆSEHORN. Har malet næsehorn i Givskud Zoo og Zoologisk Have København. Fra 2010 begyndte jeg desuden at arbejde med størrer formater i værksted. Følelsen af "mødet med dyret" forsøger jeg at tage med mig hjem i værkstedet.
Charlotte Bøgh fortæller om sine arbejder på papir, - her dyremotiverne:
”(...) det er, for mig en fortælling om mødet mellem menneske og dyr, - kultur og natur.
Ved at sidde foran dyrene i timer og dage bevæger jeg mig langsomt væk fra, hvad jeg tror de er, og hen imod som jeg oplever dem, her og nu.
Det er dét, der er min egentlige ambition – ikke at male ’gode’ billeder, men at kunne være tilstede og at kunne se. Det kan være at opfange en særegen bevægelse, et helt specielt ansigtsudtryk, en indbyrdes relation dyrene imellem, deres tyngde eller lethed, deres ro, deres hvilen, deres styrke, deres energi – deres væsen.(...)”"