Maleri


ORANGU-TANKER
Orangutanger malet på Borneo i 2003, i forbindelse med et størrer formidlingsprojekt om orangutangen.
Rejsen – og projektet – blev muliggjort dels via et rejselegat fra Danida og dels via forskelige sponsorer.
Original billederne blev udstillet i forskellige danske zoologiske haver i 2004. I denne forbindelse blev solgt postkort og plakater der er gået til at støtte aktiviteter i landsbyen Sukau. Sukau er en lille, traditionel landsby i det nordlige Borneo, som er den første i verden til at udvikle en turisme (økoturisme), hvor gæsterne bor på stedet, tager med i marken og på fisketure og får set og lært om orangutangerne i deres rette element - regnskoven. Besøg: www.redapeencounters.com
Fra "Menneskeskildringer og junglesyner 2004" – tekst af Tom Jørgensen, redaktør af Kunstavisen:
"...I en serie malerier af orangutanger, der er et led i et større Danida-projekt i Malaysia, formår hun at kombinere et malerisk tæppe af saftige junglefarver med lynhurtige kulstifttegninger af disse forbløffende dyr, der ligner os selv så meget. Det er gjort med respekt og varme, uden den mindste smule sentimentalitet eller overdrevet tussenusseri, moderne dyremalerier ofte forfalder til. Det er tydeligvis her Charlotte Bøghs grafiske og designmæssige erfaringer kommer til deres ret. Hun kommer direkte til sagens kerne, den præcise indkredsning af det store dyr, og fordi hun nu har fået helt styr på de rent maleriske virkemidler, har vi at gøre med kunst af høj klasse. At orangutang-billederne uden tvivl også har en bred folkelig appel, gør kun det hele endnu bedre...".
Klik på et billede for nærmere info om størrelse mm.